Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærergruppen formuleret følgende principper for hvad vi mener, der giver kvalitet i undervisningen:
- Den gode undervisning har undervisningsdifferentiering som et bærende element - alle elever har ret til en undervisning som tager hensyn til den enkelte elevs forudsætninger.
- Det betyder at læreren tilpasser undervisningen til eleverne.
- Hver enkelt elev har udvalgte individuelle undervisningsmaterialer på deres arbejdspladser.
- I gruppeundervisningen benyttes fælles materialer, men der stilles forskellige opgaver og/eller krav.
- Den gode undervisning tager hensyn til at eleverne benytter forskellige strategier til at lære nye ting.
- Det betyder at lærerne varierer undervisningensformen og laver en kreativ og spændende undervisning.
- Den gode undervisning styrer mod klare faglige mål, og sikrer at målene nås.
- Det betyder at der lægges vægt på årsplanernes betydning som styringsredskab.
- Elevernes forståelse testes ved hjælp af forskellige former for evalueringsværktøjer og hvis der er ”huller”, arbejdes der på at fylde dem ud.
- Lærerne er kvalificerede til at undervise i faget på det pågældende niveau.
- Den gode undervisning foregår i en klasse, hvor der er den nødvendige arbejdsro og hensynstagen til hinanden.
- I en atmosfære af respekt, er der plads til medbestemmelse og kritisk stillingstagen.
- Det betyder at lærerne er engagerede og er bevidste om klassens sociale liv. Der arbejdes på at skabe og bevare et godt miljø i klasserne.
- God undervisning benytter sig af gode undervisningsmaterialer.
- Det betyder at vi kritisk udvælger og bruger materialer som er i tråd med skolens værdigrundlag.
- Vi prioriterer at have de bedste undervisningsmaterialer der er på markedet.
- Vi forsøger at begrænse antallet af løse kopier, hvor der findes bedre, om end dyrere, alternativer.