Friskolen Thys målsætning er at give eleverne:
Den kristne tro
Den kristne tro er det værdigrundlag som hele skolen hviler på.
Overbevisningen om at alle mennesker er skabt i Guds billede, betyder at hvert menneske har en ukrænkelig værdi, uanset køn, religion, formåen, udseende eller nationalitet. Dette syn motiverer elever og lærere til at omgås hinanden med gensidig respekt og at lære at elske sin næste som sig selv.
Den kristne tro hviler på den apostolske trosbekendelse, de ti bud og det budskab som evangelierne formidler.
Kvalitet i undervisningen
Inden for hvert emne stræber skolen efter at holde et højt kundskabsniveau og god kvalitet i undervisningen.
Et fast holdepunkt
Det kristne miljø giver børnene en tryg skolegang, hvor de kan tilegne sig svar på livets store spørgsmål. En person som er tryg i sig selv og sit livssyn har gode forudsætninger for at forholde sig til andre mennesker og tage ansvar i et demokratisk samfund.
Da værdier fortrinsvis overføres gennem praktiske eksempler, ses læreren som et forbillede i den livsstil skolen vil formidle til vore børn.
En rummelig, multikulturel skole
Skolen har elever med forskellige baggrunde og fra forskellige nationer. Mangfoldigheden i kulturerne ses som berigende for skolen.
Skolen arbejder forebyggende mod krænkende opførsel, så alle kan trives og synes godt om skolen.
Specialelever integreres i skolen og på denne måde trænes alle i naturligt, at tage hånd om hinanden og inkludere hinanden. På Friskolen Thy lægges der også stor vægt på samarbejdet med forældrene omkring eleven.![]()